Mark & Storm er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt tilbage i 1910. Til at starte med udgav vi bl.a. en avis og lavede mindre tryksager. Det gør vi stadig, men den digitale udvikling har ændret den grafiske branche markant – og vi er naturligvis fulgt med.
I dag er vi et full-service bureau med både grafisk design, webdesign, print og skilte, og vi hjælper vores kunder med alt - lige fra små tryksager til større designopgaver. Vi står for design og produktion af bøger, plancher, plakater, hjemmesider og udvikling af grafisk og visuel identitet.
Hos Mark & Storm går vi meget op i at udvikle og uddanne vores medarbejdere, så vi altid kan møde vores kunder med den nyeste viden og de rette kompetencer i en branche, der konstant er i forandring.
Vi gør, hvad vi kan for at passe på vores miljø – blandt andet ved at optimere vores produktion og daglige drift.
Vores kerneværdier afspejler, hvem vi er, hvad vi står for, og hvordan vi løser opgaver samt samarbejder med vores kunder og samarbejdspartnere.
Hos Mark & Storm lægger vi stor vægt på respekt, ærlighed og ansvarlighed i alt, hvad vi laver. For os er ordentlighed fundamentet for relationerne med vores kunder.
Vores medarbejdere gør sig hver dag umage for at leve op til både høje etiske og professionelle standarder, så vores kunder altid kan føle sig trygge ved at samarbejde med os.
De bedste resultater opnås, når vi har en god dialog og arbejder tæt sammen med vores kunder. Derfor gør vi en stor indsats for at være transparente, åbne og virkelig forstå vores kunders behov og ønsker. Vi arbejder ikke bare for vores kunder, men sammen med dem.
For os handler det om at skabe gode og langvarige relationer.
Vi står ved det, vi laver, og går op i at levere løsninger, der ikke kun virker her og nu, men som også holder i længden. Vores kunder kan altid regne med os – også når det virkelig brænder på.
Vi møder vores kunder, dér hvor de er, og skaber en god og troværdig dialog. Med kunden i fokus, ærlig snak og god kommunikation skaber vi stærke og langvarige samarbejder.